Intet er åbenbart privat i Frederik Fetterleins verden.
Senest har den yderst skandaleramte playboy udgivet sine erindringer, 'Forført af livet', hvor han blandt andet beskriver, hvor hårdt det var at vokse op med en alkoholiseret far, hvilket medførte, at dele af familien slog hånden af ham.
Nu afslører Fetterlein blot en uge efter, at han har gjorde sin familie til forsidehistorier, at han føler et behov for at gå til psykolog. Men det bliver langt fra en privat sag.
Han har nemlig lavet en aftale med produktionsselskabet Metronome Productions om, at en fotograf må filme samtalerne og sende dem på tv, skriver Ekstra Bladet.
"Jeg er nødt til at få svar på en masse ting i mit liv, også angående min far. Det er derfor, jeg søger hjælp. Der har været alt for megen løgn. Jeg har også selv løjet. Jeg har en masse traumer i mit liv, som jeg er nødt til at få bearbejdet," siger han til Ekstra Bladet.
I 'Forført af livet' supplerer Fetterlein sit allerede ret omtalte liv med en lang række af historier om, hvor mange damer han har haft sex med, hvor mange gange han har taget kokain med andre kendisser og om livet med en alkoholiseret far.
Psykologsamtalerne begynder allerede i næste uge.
Kilde: Ekstra Bladet