Kano: London Town (679/Warner Music)
Anmeldt af Ulrik Nørgaard, kultur@avisen.dk
»Sounds like grime, but a little slower/a lot wiser, a little older,« proklamerer jamaicansk-engelske Kano på sin anden plade.
Det udtrykker ret præcist, hvad klokken er slået, for hvis man forventer pågående Playstation-produktion og intimiderende rim, skuffer ’London Town’.
Rapperen har nemlig nedtonet grimen og valgt en mere voksen – og følgelig fesen – retning, hvor selv Craig David får lov til at krænge sin metroseksualitet ud.
Lidt aggressivitet bliver der dog heldigvis plads til på nummeret ’London Town’, hvor der råbes »Niiggas from Looondon Town, we don’t fuck aroooound!« En påstand Kano, i det store hele, desværre ikke bakker op.