Man skal tænke sig om en ekstra gang, før man booker en billet sydpå i sommerferien. Det kan nemlig blive en umanerlig dyr fornøjelse.
En række kommuner har meddelt alle ansatte, som denne sommer rejser til udlandet – ud over Tyskland, Island eller Norge – at de ikke må møde på arbejde i 14 dage, efter de er kommet hjem. Det skriver Jyllands-Posten.
– Det er ikke ulovligt at rejse til Italien i sin sommerferie, men ifølge myndighederne bør man ikke gøre det. Og det forholder vi os til, siger Aase Henriksen, der er HR-chef i Sønderborg Kommune.
Hun forestiller sig, at hvis en medarbejder rejser til udlandet og skal i karantæne, forsøger man at finde en løsning: Kan vedkommende arbejde hjemmefra eller holde ekstra ferie?
– Men hvis man ikke kan finde en løsning, bliver det 14 dage hjemme uden løn, siger Aase Henriksen til Jyllands-Posten.
Samme linje har man lagt i f.eks. Tønder, Aalborg og i Odense Kommune, som netop har sendt vejledning om private rejser til alle ansatte, hvor det fremgår, at ”medarbejderen skal hjemsendes i 14 dage, uanset om pågældende har symptomer på covid-19 eller ej. Medarbejderen mister retten til løn i de 14 dage, hvor medarbejderen har planlagte arbejdsdage”.
Har ret til det
Arbejdsgiverne har retten på deres side, forklarer Natalie Videbæk Munkholm, lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Det er som udgangspunkt ikke fyringsgrund, at man holder ferie f.eks. i Sydeuropa, men arbejdsgiverne har ret til at sende en hjem i karantæneperioden. Det afgørende er ifølge Natalie Videbæk Munkholm, at man ved at rejse sætter sig selv i en situation, hvor der er risiko for, at man udsætter andre for smitterisiko ved at møde på arbejde.
– Din arbejdsgiver kan ikke forbyde dig at rejse, men de kan sige til dig, at de ikke vil betale regningen for, at du tager afsted. Hvis man rejser stik imod myndighedernes anbefalinger, tager man selv en beslutning om at sætte sig i en situation, hvor man ikke kan være fysisk på arbejde, når man kommer hjem. Det adskiller sig helt fra andre situationer, hvor medarbejderen ikke kan komme på arbejde f.eks på grund af sygdom, siger hun til Jyllands-Posten.
Lektor i arbejdsret på Syddansk Universitet Christian Højer Schjøler vurderer også, at arbejdsgivere kan kræve, at ansatte efter en rejse bliver hjemme i 14 dage uden løn.
– Det afgørende er, at rejsevejledningerne har været kendte længe, og at den ansatte alligevel med åbne øjne bringer sig i en situation, hvor vedkommende ikke kan levere sin arbejdskraft. Det er den ansattes risiko – ikke arbejdsgiverens, siger lektoren.