Af Linia Sanderbo Kürstein, likr@avisen.dk 

Abdul Wahid Petersen er begejstret for tv-dokumentaren Mig og Naser :

- Det bedste ved filmen er, at vi kommer ind under den polerede overflade hos Demokratiske muslimer. Scenen hvor de sidder rundt om bordet og diskuterer, hvem der har hvilke opgaver i forbindelse med Nasers fravær. Der er det jo tydeligt at næstformanden føler sig sat ud af spillet. Det giver mig et billede af, hvor lidt demokratisk denne her organisation er. Altså når det er en demokratisk valgt formand, så burde det være næstformanden der sad med nogen af opgaverne - det gør han bare ikke. Og det tyder på, at demokratiet i foreningen godt kunne trænge til en opstrammer, siger han.

Loyal fremstilling af personer

Abdul syntes, at personerne fremstår oprigtigt i tv-dokumentaren.

- Det virker som om, hun bliver fremstillet meget loyalt i forhold til, hvem hun er, og hvad hun står for. Hun starter med at være fuld af beundring for NAser, men føler i sidste ende, at han har svigtet, siger han.

Naser Khader er, efter Abdul Wahids mening, også fremstillet på den rigtige måde.

- Naser er fremstillet, som den han er. Altså en person, som har flair for at sige ting, som folk i Danmark gerne vil have, at han skal sige, siger han.

Nørrebro under Muhammedkrisen

Ifølge Abdul Wahid Petersen, så fylder Nørrebro ikke særlig meget. Og på det tidspunkt, hvor en mand udtaler at Naser Khader ikke er velkommen på Nørrebro, siger Abdul Wahid:

- Det kan næppe forbavse mig, at det er blevet sagt, efter den måde han har håndteret de demokratiske muslimer på.