En drikkekonkurrence på et bryggeri i Mozambique endte helt galt.
Fem medarbejdere blev så forgiftede, at de ikke stod til at redde. Det skriver flere lokale medier ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det var under forskellige stadier af en konkurrence, der gik ud på at bunde fem flasker cognac, at det altså gik helt galt.
Myndighederne tror, konkurrencen var et forsøg på at markedsføre et nyt cognac-mærke.
Politiet efterforsker nu, hvad der slog mændene ihjel. Nogle af dem døde efter blot at have drukket en smule af den mørke væske.
De fem dødsfald skete faktisk for en måned siden, men myndighederne har først offentliggjort tragedien i dag.