Når TV2 til efteråret sender en ny omgang 'Vild med Dans' om fredagen, sender DR1 nyt talentshow med Felix.
TV2 er langt bagefter på seertal fredag aften om foråret, når DR1 sender X Factor.
På samme måde er DR1 som regel langt efter TV2 om efteråret, når den står på kendissvingom i 'Vild med Dans'.
Det skal imidlertid være slut nu, skriver Ekstra Bladet. DR satser på at konkurrere med TV2 på seerne, når de til efteråret lancerer nyt talent show med Felix Smith som vært.
"Vi satser på de unge og børnefamilierne, og derfor mener vi, at der er plads til os begge. Selv om disse formater koster mange penge, så handler det reelt om at give folk et valg," forklarer Jan Lagermand Lundme fra DR.
Han afviser, at det nogen skulle føle sig snydt, hvis de vil se begge programmer. Det nye show vil nemlig blive genudsendt.
"Vi smider ikke licenskroner ud af vinduet. Tvært imod vil vi gerne have, at så mange som muligt ser vores talentshow. Det er derfor, vi har lagt det fredag aften - og ikke lørdag," fortæller Lundme.
Kilde: EB