De fleste unge har prøvet at gå med aviser, slå naboens græsplæne eller være flaskedreng for at få råd til ungdommens udskejelser.
Men ikke X Factor-dommer Thomas Blachman, der altid har haft, hvad han havde brug for, skriver B.T. Hans far opfandt nemlig telefonsvareren og forældrene har altid kunnet støtte ham og søsteren økonomisk.
"Jeg har sgu altid været ret heldig, og så har jeg været utroligt privilegeret," siger Blachman til B.T. og fortsætter:
"Meget af det kan jeg takke mine forældre for. De har altid givet mig en fornemmelse af, at alting kan lade sig gøre," forklarer han.
Senere har Blachman selv tjent en formue på sin musik, og dem skaldede dommer mener, at det er vigtigt at tjene sine egne penge.
"Er du sindssyg, det er vigtigt at tjene sine egne penge. Det har alle sgu da brug for. Andet kan man da ikke holde ud. Tænk at købe gaver til sine børn for penge, som man ikke selv har tjent," siger han.
Kilde: B.T.