FC Nordsjælland fik fuldt udbytte i form af en 2-1 sejr, da Morten Wieghorsts tropper tirsdag aften gæstede Esbjerg i superligaen.
Scoringerne faldt inden pausen, hvor FC Nordsjælland først kom foran på mål af Junior efter fire minutter, hvorefter Søren Rieks hurtigt udlignede.
Kampens afgørelse faldt efter et kvarter, da Jonathan Richter var på pletten for gæsterne.
Dermed får FC Nordsjælland lagt god afstand til bunden af tabellen, mens Esbjerg trods en god start på foråret igen er involveret i nedrykningskampen.
Kampen var en rodet affære, hvor Esbjerg fik et overtag i anden halvleg uden at kunne profitere af det. Flere gode chancer blev ikke udnyttet, som det har været Esbjergs problem gennem hele sæsonen.