FC København har i dag offentliggjort, at klubben har forlænget kontrakten med Thomas Delaney.
Den 20-årige midtbanespiller er et produkt af FC Københavns eget talentarbejde, og forlængelsen glæder derfor klubbens sportsdirektør ekstra.
"Delaney er også et godt eksempel på, at vejen til spilletid i F.C. København ikke er et spørgsmål om alder, men alene handler om at holde et tilpas højt niveau i træning og kamp over længere tid. Han har trods sin unge alder allerede udviklet sig at være en karakterstærk og moden spiller, der er i spil til startopstillingen hver eneste gang," siger Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Midtbanespilleren har forlænget kontrakten frem til udgangen af 2014, og ser frem til mere tid i den hvide trøje.
"Jeg spiller i den absolut bedste klub i Skandinavien, og da jeg samtidig er FCK'er helt ind til hjertet, havde jeg naturligvis ikke brug for meget betænkningstid i forhold til at forlænge aftalen," siger Thomas Delaney.
Han har spillet 56 kampe for F.C. København siden debuten i 2009.