Mange burde nok tænke en ekstra gang over, hvorfor de gerne vil have børn.
Det er budskabet fra familieterapeuten Marianne Munksgaard i et debatindlæg i Politiken.
For hvis man glemmer at gøre sig de store overvejelser om, hvorfor man egentlig sætter børn i verden, kan man også lettere komme til at begå fejltrin som forældre, mener hun. For eksempel ved at undervurdere, hvor meget børnene forstår og lægger mærke til.
”Min hypotese er, at vi midt i projekt barn/børn kan glemme, at de der børn er helt rigtige mennesker. Selv om de ikke er færdige, er de helt rigtige, unikke og ligeværdige mennesker som dig og mig,” skriver Marianne Munksgaard.
Hun møder i sit arbejde som familieterapeut mange børn, som eksempelvis oplever, at forældrene ikke taler pænt til dem.
”Børn er ikke hunde. Børn reagerer ikke hensigtsmæssigt på ikke at blive talt ordentligt til.”
Nogle gange handler det om, at forældrene har nogle mønstre, som de aldrig har gennemtænkt. Og netop derfor opfordrer Marianne Munksgaard til, at man taler med hinanden om, hvorfor det overhovedet er, at man vil sætte børn i verden.
”Så var der flere børn, der følte sig lyttet til og hørt, følte sig set og anerkendt. Følte sig betydningsfulde og ligeværdige forstået på den måde, at de fra deres højde kunne bidrage med deres perspektiv/udtryk og ad den vej lære nyt og mere af den voksne. Virker ovenstående for mærkeligt og uoverskueligt for nuværende og kommende forældre, er spørgsmålet, om man så ikke hellere skulle gå i gang med at bygge den carport,” skriver hun.