En 40-årig australsk familiefar slap med livet i behold efter et møde med en sulten haj. Ifølge eb.dk der citerer australske medier, så slog manden sig fri af hajens gab.
Manden surfede ved Conspicuous Cliffs i det vestlige Australien, da han pludselig så hajen.
Hajen kom farende gennem vandet og slog manden af sit surferbræt. Han menes at have været en hvid-haj, da manden har fortalt myndighederne at den havde et kæmpe hoved.
Vidner inde fra kysten, så hvordan surferen, Michael Bedford, kæmpede med hajen.
"Jeg så ikke selve hajen, men jeg så lige pludselig en eksplosion af vand omkring Michael, og så vidste jeg, hvad der var sket," siger Bedfords makker Lee Cummuskey, der netop havde søgt mod kysten.
Hajen kredsede rundt om Michael Bedford, før den så gik til angreb for anden gang. Angrebet var lang være en det første og denne gang fik hajen fat i mandens ben. Men han slog med en knytnæve hajen over snuden, og så slap den heldigvis sit tag.
Surferen fik kæmpet sig tilbage på brættet og heldigt for ham, kom en stor bølge, der førte ham tilbage til bredden.
Den stærkt blødende mand blev hjulpet op til en ambulance af en flok fiskere.
Hajangreb på surfere skyldes ofte ifølge eksperter, at hajen forveksler surferen på brættet med skildpadder eller sæler, som er hajernes yndlingsføde.