Et hold forskere fik deres livs overraskelse, da de i sidste uge sejlede ud for at lave en optælling af hajbestanden i området omkring Sydafrikas kyst.
For at lokke hajer frem til tælling stod nogle af forskerne og smed sardiner ud i vandet som lokkemad.
Det fik hajer til at svømme omkring skibet i en times tid, da der i en fem minutter blev blikstille på vandets overflade, fortæller forskningsleder Dorien Schröder til The Guardian.
"Det næste, jeg hører, er et plask, og så ser jeg en hvid haj bryde gennem vandet ved siden af båden, mens den i bogstavliste forstand svæver over besætningsmedlemmer," siger hun til avisen.
Dorien Schröder fortæller, at hun skyndte sig at trække sine kollegaer væk i sikkerhed fra det tre meter lange, hvide rovdyr, som vejede omkring 500 kilo.
Hajen lå i første omgang kun halvt indover båden, men den gik i panik og røg helt op på dækket, hvor den skar brændstofledninger over og beskadigede udstyr.
Herefter blev den hvide haj fanget mellem nogle containere og agterstavnen på skibet.
Schröder hældte vand over den for at holde den i live, og efter en time lykkedes det at få den løftet ud af båden med en kran, og derefter sænket tilbage i vandet.
Hvide hajer er de eneste hajer, der er i stand til at stikke hovedet over vandoverfladen, hvilket gør, at den kan hoppe helt op af vandet i fuld kropslængde.
Kilde: The Guardian