Falck frygter, at redningsarbejdet vil blive besværliggjort, hvis bilisterne begynder at køre i nødsporet.
"Det er ikke så vanskeligt for en ambulance eller en patruljevogn at komme derud, men brandkøretøjer og store bjærgningsvogne, der skal vi altså have noget plads, og der er vi rigtigt kede af, at vi ikke kan komme frem i nødsporet," siger Jørgen Mieritz, der er redningschef ved Falck, til Newspaq.
Tidligere på dagen kom regeringen med en nyt udspil, der åbner for, at lade bilisterne køre i nødsporet på Helsingørmotorvejen.
Tanken er, at det kan løse nogle af de trafikale problemer, der opstår på strækningen fra Nordsjælland til København i myldretiden.
"Vi har næsten hver dag trafikuheld på indfaldsvejene til hovedstaden, og det er sådan, at når man kører ude på motorvejen, så er det ofte med stor materiel skade. Det vil sige, at vi ofte har både otte og ti udrykningskøretøjer derude," siger Jørgen Mieritz, som altså frygter, at de store redningskøretøjer ikke kan komme frem.
Desuden mener redningschefen, at man pludselig kan se kørsel i nødsporet, hvor det ikke tilladt.
"Jeg er bekymret for, at hvis man tillader det nogle steder, så begynder man at benytte nødsporet andre steder, hvis trafikken holder stille."