Ritzaus kandidatrundspørge viser, at kandidaterne i kommunalvalgkampen sætter deres lid til Facebook, når der skal kapres stemmer.
Den er sendt ud til alle af de 9558 kandidater, som Ritzau har kunnet få mailadresser på.
Der er kommet 17.016 svar på spørgsmålet om benyttede værktøjer i valgkampen. Her kunne kandidaterne sætte kryds ved flere svarmuligheder.
Rundspørgen er ikke repræsentativ, men giver et billede af holdningerne hos de kandidater, der har valgt at svare.
Spørgsmålet lød: Hvilke værktøjer benytter du dig af for at gøre opmærksom på dig selv i valgkampen? (flere kryds).
Og der er svaret på følgende måde:
Facebook: 84 procent.
Deltagelse i debatmøder: 79.
Valgplakater: 79.
Uddeling af valgpjecer på gaden: 78.
Avisannoncer: 42.
Postomdelt valgmateriale: 32.
Twitter: 10.
Elektronisk nyhedsbrev: 9.
Radioreklamer: 5.
Uopfordrede e-mails: 5.
Biografreklamer: 4.
Ingen: 3.
Ved ikke: 0.
/ritzau/