To skyderier i Albertslund og Rødovre torsdag har fået politiet til at indføre visitationszoner i dele af de to forstæder til København.
Det samme sker i den del af Husum, der støder op til Rødovre. Det meddeler Københavns Vestegns Politi fredag.
Forstå, hvornår og hvorfor der oprettes visitationszoner:
* Politiet fik muligheden for at oprette visitationszoner i 2004 med politiloven. Det skete blandt andet på baggrund af en række alvorlige knivstikkerier i nattelivet.
* Formålet er at skabe eller genskabe tryghed blandt borgerne.
* Politiet må i visitationszoner kropsvisitere personer, deres tøj og andre genstande for at kontrollere for våben. Biler må også ransages.
* Politidirektøren bestemmer, hvornår en visitationszone er nødvendig. Der skal ikke en dommer ind over beslutningen.
* Ifølge loven kan en zone oprettes, hvis det kan forebygge strafbare handlinger med fare for personers liv, helbred eller velfærd.
* Visitationszoner er altid midlertidige.
Kilder: Visitationszone.dk og TV2 Lorry.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.