FAKTA: Medicin til diabetikere kan blive Novos næste guldfugl

Der er store forventninger til lægemiddel, der kan sænke vægten og blodsukkerniveauet hos diabetikere.

Et ekspertpanel under den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har tirsdag godkendt Novo Nordisks semaglutid-præparat Ozempic til behandling af type 2-diabetes.

Få et indblik i diabetesmedicinen:

* Ozempic kaldes Semaglutid i injektionsform.

* Semaglutid skal tages en gang om ugen, mens Novos nuværende top-middel i GLP-1-klassen, Victoza, skal tages en gang i døgnet.

* Semaglutid er en såkaldt GLP-1-analog (glukagon-like peptide-1), der kan hjælpe mennesker med type 2-diabetes til at sænke blodsukkerniveuaet i kroppen, når det er for højt.

* GLP-1 virker, ved at det efterligner virkningen af et tarmhormon, der findes naturligt i kroppen. Her er det med til at styre optagelsen og produktionen af insulin.

* Lægemidlet bidrager samtidig med et vægttab, fordi det mindsker appetitten.

* Den største konkurrent på markedet er Eli Lillys Trulicity. Her har test vist, at patienter opnår større blodsukkerkontrol og større vægttab med Semaglutid.

* Semaglutid generelt har vist sig at reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser som blodpropper, slagtilfælde og hjerte-kar-død sammenlignet med placebo.

* Analytikere har estimeret salg i milliardklassen hvert år.

Kilder: finans.dk, business.dk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.