- Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter, arbejdsgiver (eksempelvis KL) og arbejdstager (eksempelvis Danmarks Lærerforening), forhandler direkte med hinanden om alle forhold, der berører arbejdsmarkedet.
- Det unikke ved arbejdsmarkedsmodellen er, at de to parter forhandler uden om politikere og domstole. Det vil blandt andet sige, at politikere ikke bestemmer, hvad lønmodtagere skal have i løn, når der er overenskomstforhandlinger.
- Lykkedes det ikke de to parter at nå frem til en løsning under forhandlinger, kan regeringen i sidste instans gribe ind og fremsætte et lovforslag. Det kræver et flertal i Folketinget at få vedtaget det eventuelle lovforslag. Dette scenarie, spår mange, sker i den igangværende lærer-lockout.
- En af grundstenene i den danske model er retten til at strejke og lave blokader fra arbejdstagers side og retten til lockout og boykot på arbejdsgivers side. Målet med disse midler er at motivere parterne til at finde en løsning frem for at kaste sig ud i konflikter, der potentielt koster samfundet dyrt.
- Ligeledes er trepartsforhandlinger et andet centralt element i arbejdsmarkedsmodellen. Det er ved disse forhandlinger, at de overordnede rammer for, hvordan vi indretter vores arbejdsliv, aftales, eksempelvis uddannelse, sundhed, arbejdsmiljø.
- Den danske arbejdsmarkedsmodel kan i mange henseender være med til at give ro på det danske arbejdsmarked. Hvorimod lande som Frankrig og Grækenland, hvor staten i høj grad blander sig og lovgiver om arbejdsforhold, ofte er ramt af strejker.
Kilde: LO
/ritzau/