Ritzau
Opdateret kl. 11:33
Landets første ismejeri bag tremmer har set dagens lys i Nyborg Fængsel.
Det er bare ét eksempel på den produktionsvirksomhed, som bedrives i landets fængsler.
* Dagligt beskæftiges cirka 1000 indsatte med produktionsarbejde.
* Det sker inden for otte forskellige fagområder: Forplejning, økologisk gartneri og landbrug, grafisk fremstilling, metal, tekstil, træ og lønpak.
* Værkstederne skal så vidt muligt ligne tilsvarende arbejdspladser i samfundet.
* Hensigten er at give de indsatte en praktisk og virkelighedsnær arbejdstræning.
* Alle produkter og serviceydelser skal leve op til markedets krav om kvalitet og leveringssikkerhed og afsættes på markedsmæssige vilkår.
* Det er mere end 100 år siden, at Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed blev etableret. Det skete i 1913 under navnet Arbejdsdriften i Straffeanstalterne.
Kilder: Kriminalforsorgen, Fængselsforbundet.
/ritzau/