Det har længe været et centralt og symbolsk politisk mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.
De seneste 25 år er målet kommet tættere og tættere på. De seneste år er procentsatsen stagneret ved omkring 93 procent af de unge.
De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser dog et lille men symbolsk fald til 92 procent. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.
Det er ikke en udvikling, der overrasker Steen Polk. Han er formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening, der organiserer speciallærere.
- Vi er nødt til at tage højde for, at der er en gruppe af unge, som tænker med hænderne. De er måske ikke dygtige til de boglige fag, men de er i stedet kreative, siger han til Jyllands-Posten.
- I dag har de det svært, fordi folkeskolen er meget fagfaglig.
Han efterlyser andre måder at undervise på, hvor disse elever i højere grad kan se meningen med for eksempel matematik.
Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening, mener, at det de seneste år er blevet sværere at være svag elev i folkeskolen.
- Det individuelle hensyn til de svage børn, som efterhånden også sidder i nogle klasser på over 25 og helt op til 30, bliver dem, der ikke får den nødvendige hensyntagen, siger han.
- Selv ikke et pengetræ ville ikke ændre noget. Det er en langt og sejt træk at udruste folkeskolen bedre.
Den såkaldte profilmodel beskriver, hvor mange der ventes at få en uddannelse senest 25 år efter folkeskolen. Den skelner også mellem eksempelvis herkomst og køn.
Kvinder med dansk herkomst forventes at leve op til målsætningen på 95 procent. Modsat ventes 81 procent af mænd med udenlandsk herkomst at gennemføre en uddannelse.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) peger på, at der sidste år blev nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til regeringen.
- Det var forventet, at prognosen ændrer sig, når vi har indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne, siger hun til Jyllands-Posten.
/ritzau/