Den offentlige sektor bliver slanket, og de seneste seks år har det ramt cheferne.
Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som Magisterbladet har offentliggjort.
I 2010 var der cirka 40.000 chefstillinger i kommunerne. I dag er der 31.800 chefstillinger. Det svarer til et fald på 20,5 procent.
Tendensen ses også i regionerne. I 2010 var der cirka 12.500 chefstillinger. Nu er der cirka 11.500. Det svarer til en nedgang på 8 procent.
Ifølge professor i offentlig ledelse ved CBS Carsten Greve er det stadig svært at sige, hvordan lederrollen skrifter.
- Men man kan iagttage, at når man centraliserer ledelseslaget, så bliver der et større fokus på fælles strategier, som skal kommunikeres ud for at samle organisationerne, siger han til Magisterbladet.
Længere mellem ledelse og medarbejdere
Christina Holm Petersen, som er projektchef ved Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, vurderer, at det vil udfordre både medarbejdere og ledere, når kommunikationsvejene bliver længere.
- Cheferne bliver mere overbebyrdede, både fordi de har flere medarbejdere, de skal lede, og fordi kompleksiteten i opgaverne har det med at stige samtidig, siger hun til Magisterbladet.
Samtidig risikerer medarbejderene at stå mere alene med faglige problemstillinger, forklarer hun.
I følge lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i ledelse og offentlige forandringsprocesser Søren Voxted er den faglige ledelse af medarbejderne i stigende grad overgået til medarbejdere med nye stillingsbetegnelser såsom faglige ledere, teamkoordinatorer eller funktionsledere.
De har dog hverken personaleansvar eller formelt titel af leder, og det medfører en række udfordringer, mener han.
- Det er jo den adskillelse, man laver ved at sige, at faglig ledelse er noget, de ansatte selv klarer, mens lederen er forandringsleder. Men det er jo faglighed, der er afgørende for, om ledelse lykkes. Og det har man faktisk frataget ledelsesmæssig indflydelse på ved at øge kontrolspandet og oprette et lag af ledere, der ikke er ledere.
Topledelsen skummer fløden
I følge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen nyder topcheferne, godt af fedtet fra slankekuren i det offentlige.
- Topledelserne begunstiger sig selv med højere lønninger, fede bonusser og endnu mere magt til dem selv, siger han til Avisen.dk.
I stedet for de gamle chefer fordeler topledelserne ansvar til nye typer stillinger som koordinatorer og controllere. Stillinger, hvis formål er at holde øje med, at de andre medarbejdere gør deres job, siger han.
- Vi har udviklet et kontrolsystem, hvor toplederne ved nøjagtigt, hvad medarbejderne går og laver. Konsekvensen er, at det presser medarbejderne. Der kommer flere opgaver, flere dokumenter og flere evalueringer, og det er dem nederst i hierarkiet, som det rammer, siger han Avisen.dk.
Se til Sverige
Henning Jørgensen mener, at politikerne ligesom i Sverige burde interessere sig mere for de offentlige institutioner. I Danmark udbygger vi det såkaldte new public management-system, som blev indført i 1980'erne med henblik på at effektivere det offentlige.
I Sverige derimod arbejder politikerne på at afvikle det, så medarbejderne føler sig mere frie og mindre kontrollerede. Og igen får tid til en frokostpause, hvor den vigtige vidensdeling foregår, forklarer han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.