Du kommer til at punge flere penge ud, hvis glemmer selen, når du træder på speederen eller lige skal have mobilen i den ene hånd, mens den anden er på rattet.
Bøden for at snakke ulovligt i håndholdt mobiltelefon vil stige til 1000 kroner, og hvis du kører uden at være fastspændt, skal du hoste op med hele 1500 kroner.
Bag forslaget er justitsminister Lars Barfoed (V).
De nye bødepriser bliver en realitet fra juli, hvilket fremgår af et nyt lovforslag fra justitsministeren.
Politiet oplever også, at prisen på bøderne ikke har den samme effekt som førhen.
"Det er mange år siden, at folk protesterede og sagde, hold kæft det er dyrt, når vi gav dem en bøde på 500 kroner. Men hvis man skal af med 1500 kroner for at køre uden sele, må det da give stof til eftertanke, siger Preben Christensen, leder af færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi til Jv.dk.
Det bliver også dyrere for cyklisterne at overtræde færdselsreglerne. Hvis man ikke holder tilbage for det røde lys, kan politiet udskrive en bøde på 1000 kroner.
Kilde: Jv.dk