Efter at have haft bilen fuld af sprængstof, detonatorer og skydevåben er en 27-årig mand fra Brøndby nu blevet fængslet i fire uger.
Det skriver TV 2.
Grundlovsforhøret i København foregik for lukkede døre, men pressen fik lov til at følge første del.
"Han havde vist det, som man godt kan kalde et attitudeproblem. Mens sigtelserne mod ham blev læst op, gav han fingeren til både dommeren og anklageren. Han gjorde det under bordet, så de ikke kunne se det," fortæller TV 2's reporter.
Manden kørte i en tilfældig rutinekontrol i krydset mellem Åboulevarden og Svanemosegårdsvej i København.
Han blev stoppet, da han havde en revne i forruden. Og da politiet kunne lugte hash i hans bil blev den rangsaget.
Udover de halvanden kilo plastisk sprængstof med detonatorer og kviksølvkontakter, fandt politet også tre jagtrifler og tre haglgeværer plus ammunition.
Der var desuden dele til ægte politiuniformer, bukser og skjorter, i en taske i bilen, skriver TV 2.
Manden, der er kendt af politiet i forvejen, skal tilbringe de to af sine fire ugers varetægtsfængsling, i isolation.