En 62-årig dansk kvinde er blevet idømt fem års fængsel i USA.
En amerikansk domstol i delstaten Virginia har dømt hende skyldig i at have en rolle i et internationalt investeringsselskab, der har form af pyramidespil.
Det skriver avisen The Daily Progress på sin hjemmeside.
Heraf fremgår det, at danskeren fik folk til at investere over 13 millioner dollar i værdipapirer, men der kom aldrig noget afkast.
Den danske kvinde har erkendt sig skyldig i bedrageri. En anden person er tidligere blevet idømt 15 års fængsel for at snyde amerikanere og europæere for op imod 100 millioner dollars.
Kilde: The Daily Progress