Facebook er ikke bare en tidsrøver, men beskyldes nu også for at være årsag til en eksplosion i antallet af syfilis-tilfælde.
Britiske forskere har kædet den voldsomme stigning sammen med brug af det populære internetforum.
I de tre britiske kommuner, hvor Facebook er mest populært i Storbritannien, Sunderland, Durham and Teesside, er der sket en firedobling af syfilis.
Og det mener forskerne bunder i, at Facebook giver mulighed for at finde flere nye sexpartnere. Det skriver The Telegraph.
Direktør for den offentlige sundhedsforvaltning i Teesside, professor Peter Kelly, fortæller, at det særligt er unge kvinder, der er blevet smittet.
"Jeg kender ikke navnene på de berørte mennesker, kun tallene, som viser, at flertallet af de syfilisramte, havde mødt deres sexpartnere via disse websteder. Sociale medier gør det lettere for folk at mødes til tilfældig sex," siger han til avisen.
Folkene bag Facebook afviser, at der skulle være en sammenhæng.
"Facebook er ikke mere ansvarlig for smitte af seksuelt overførte sygdomme, end aviserne er ansvarlige for dårligt syn," hedder det i en udtalelse.