Det har sine fordele at være en kendis. Og det har sandelig også sin bagside af medaljen.
Det sidste oplever Desperate Housewife-stjernen Eva Longoria i øjeblikket. Hun havde et mindre biluheld i sidste uge, da hun ved et uheld kørte over midterbanen og ind i en modkørende bil. Bilerne fik skrammer, men ingen, inklusiv Eva Longoria, blev kvæstet - troede man. Bilejeren sagsøger nu millionøsen for et ukendt beløb. Det skriver Celebrity-Gossip.net.
Noget tyder nemlig på, at det nærmest er held i uheld for bilisten, Roman Gaparyan, hvis bil blev skrammet. For han går nu benhårdt efter Eva Longorias tegnepung.
Ifølge mandens advokat lider han nu på grund af sammenstødet af ryg- og nakkesmerter, konstant hovedpine, angst og forhøjet blodtryk. Og derfor vil han have Hollywood-stjernen til at hoste op for svie og smerte.