Desperat husmor smider tøjet i fotobog

Den smukke skuespillerinde, Eva Longoria, optræder nøgen i en fotobog, der portrætterer flere berømtheders sovevaner.
Bogen "Asleep at the Chateau" indeholder også sove-billeder af Patti Smith, James Joyce og rapperen RZA.
Bogen "Asleep at the Chateau" indeholder også sove-billeder af Patti Smith, James Joyce og rapperen RZA. Foto: Colourbox

Den desperate husmor Eva Longoria har endnu engang bevist, at hun oser af sexappeal.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

I en ny bog af fotografen Jork Weismann, smider hun nemlig alt tøjet og lader sig fotografere nøgen - dog med ryggen til.

Bogen er en temabog, hvor Jork Weismann har bedt nogle af sine venner og faste gæster på det fashionable hotel Chateau Marmont i Hollywood om at vise, hvordan deres sovevaner er, når de overnatter på hotellet.

Og som billedet afslører, sover Longoria altså nøgen. Skuespillerinden er afbilledet med ryggen til kameraet og et lagen over lårene, som ikke når at dække den verdensberømte bagdel til.

Bogen med Longoria udkommer næsten samtidig med, at den 10. og sidste sæson af "Desperate Housewives" er skudt i gang i USA, skriver Wenn.com.

I serien spiller Eva Longoria rollen som eksmodellen Gabrielle, der elsker at fremhæve sin skønhed - et træk virkelighedens Longoria deler.

Bogen "Asleep at the Chateau" indeholder også sove-billeder af Patti Smith, James Joyce og rapperen RZA, der på billedet falder i søvn med en joint i hånden.

Her kan du se billedet af den afklædte Longoria:

filmindustrynetwork.biz

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.