Man forventer, at de protesterende kan tælles i adskillelige tusinder, når marchen mod flere europæiske landes spareplaner går gennem Bruxelles' gader senere i dag.
The European Trade Confederations, Etuc, en organisation der repræsenterer europæiske arbejdstagere, forventer, at omkring 100.000 arbejdere fra 30 forskellige lande går på gaden i Bruxelles.
Flere europæiske lande har varslet, at arbejdstagerne kommer til at gå ned i løn og må se deres pensionsordninger forringede, som en del at planen for at komme ud af den økonomiske krise.
Det mener de forenede arbejdere ikke er rimeligt.
"Den nuværende krise er ikke vores skyld. Regningen bør sendes til bankerne, ikke arbejderne," skriver Etuc i en pressemeddelelse.
I Spanien har man taget forskud på glæderne og har varslet generalstrejke i dag. Det vil blive den første af sin art i landet siden 2002. Her reagerer arbejderne på, at regeringen har planer om at sætte lønnen ned for tjenesteansatte og har planer om at gennemføre en arbejdsmarkedsreform, der gør det lettere og billigere at fyre ansatte.