Det skal fremover være nemmere for myndighederne i 26 af de 27 EU-lande at indsamle og udveksle oplysninger om rejsende, der lander eller letter i europæiske lufthavne.
Kun Danmark står på grund af forbeholdet mod EU's retlige samarbejde uden for den aftale, EU-landenes justits- og indenrigsministre på deres møde torsdag i Luxembourg er enedes om, at de nu vil prøve at forhandle på plads med EU-Parlamentet.
Aftalen om et europæisk såkaldt PNR-register (Passenger Name Record, red.) vil forpligte de 26 øvrige EU-lande til at oprette hver deres nationale myndighed, der registrerer blandt andet navn og adresse for passagerer, der flyver til og fra deres land.
Det skal ske for at give landene bedre værktøjer i bekæmpelsen og efterforskningen af terror og anden grænseoverskridende kriminalitet.
Andre lande skal nemt kunne få indsigt i de detaljerede passageroplysninger i to år. De følgende tre år er oplysningerne som udgangspunkt anonymiseret, men de fulde data kan stadig udleveres efter begrundet ansøgning.
Efter fem år skal oplysningerne destrueres.
Detaljerne formodes dog at blive genstand for svære forhandlinger med parlamentet.
Der er tale om en variant af den PNR-aftale, EU netop har indgået med USA.
Men i modsætning til aftalen med USA, hvor man for eksempel gennem udveksling af oplysninger om passagerernes valg af mad på flyet kan få antydning af deres religion, bliver det i den europæiske udgave decideret forbudt at behandle mere private data.
Det gælder for eksempel oplysninger, der viser en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en fagforening, eller som vedrører passagerers sundhed eller seksualitet.
Det danske forbehold betyder, at Danmark ikke kan pålægges at lave et PNR-register og heller ikke automatisk vil få oplysninger fra andre landes registre. Men luftfartsselskaber, der flyver fra Danmark, vil stadig skulle udlevere oplysninger til de EU-lande, de flyver til.