Normalt er en jaloux kone ikke farlig for andre end den utro ægtemand.
Men da de ansatte i den canadiske lufthavnen Halifax Stanfield International Airport ufrivilligt blev blandet ind i et ægteskabeligt jalousidrama, medførte det både kaos, fare og et besøg af politiet. En 37-årig kvinde løb nemlig flere gange ud på landingsbanen i forsøget på at stoppe et af flyene, skriver The Chronicle Herald.
Den jaloux kvinde havde først henvendt sig til personalet og høfligt bedt dem om at stoppe et fly, fordi hun mistænkte sin mand for at være blandt passagererne. Hun var overbevist om, at han var på vej hen til en elskerinde.
Da lufthavnspersonalet afviste at holde flyet tilbage, tog kvinden sagen i egen hånd. Hun brød igennem pigtrådshegnet og løb ud på landingsbanen, hvor hun forfulgte det mistænkelige fly til fods. Dermed udsatte hun både sig selv og andre for fare.
Det lykkedes de ansatte at indfange kvinden og bedøve hende, indtil politiet kom.
Flyet, som hun med vold og magt ville holde tilbage, viste sig for øvrigt slet ikke at indeholde kvindens ægtemand.