EU overfisker ud for Afrikas fattige lande

Fiskebestanden ud for Marokko lider under EU's overfiskeri, viser fortrolige rapporter. EU betaler over en milliard kroner for fiskeriet.
Havet ved Nordafrika tømmes langsomt af europæiske fiskere.
Havet ved Nordafrika tømmes langsomt af europæiske fiskere. Foto: Colourbox

EU betaler i dyre domme for at få lov til at fiske i fattige lande såsom Marokko og Mauretanien.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Men det er en yderst dårlig forretning, og havet omkring landene tømmes langsomt for fisk, viser fortrolige rapporter.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det koster EU 1,1 milliard kroner om året at få lov til at smide snøren ud ud for Afrikas kyst, men pengene skal gå til at sikre en bæredygtig fiskepolitik og infrastruktur i de enkelte lande.

De fortrolige rapporter viser dog, at pengene går til noget helt andet, og fiskeriet er langt fra bæredygtigt.

I sidste uge stemte den danske minister for fødevare, landbrug og fiskeri, Henrik Høegh (V), imod at forny aftalen med Marokko.

"Ved Marokko har vi ikke fået en tilfredsstillende rapport om de aftale der var indgået, og derfor stemte vi nej til en et-årig forlængelse," siger Henrik Høegh til Newspaq.

Næste år skal aftalen for Mauretanien til afstemning, og her vil ministeren forsøge at påvirke sine europæiske kolleger til et nej.

Kilde: Jyllands-Posten

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.