EU's transportministre er over en videokonference her til aften blevet enige om at lempe flyrestriktionerne i Europa.
Det siger en diplomat til det franske nyhedsbureau AFP ifølge TV2.
Konkret vil det betyde, at hvor der tidligere var nultolerance, får flyselskaberne nu lov til at lette og lande, selvom der er mindre koncentrationer af aske i luften.
"Fra i morgen bør gradvist se flere fly i luften, siger EU's transportkommissær, Siim Kallas, på et pressemøde ifølge tv2.dk og understreger samtidig, at der ikke bliver gået på kompromis med sikkerheden.
"Det er ikke et spørgsmål om at reducere sikkerheden, men et spørgsmål om at have mere sofistikerede risikoanalyser," siger Siim Kallas.
De nye regler træder i kraft på i morgen, tirsdag, klokken 8.
Transportministrene har siden klokken 15 holdt videokonference om konsekvenserne af askeskyen fra Island, og det sker efter, at flere selskaber søndag og mandag har opfordret myndighederne til at lempe restriktionerne, da testflyvninger ikke har vist problemer for flyene.