Grækenland kan håbe på at få en gældsaftale, fordi EU-præsident Donald Tusk søndag formiddag har aflyst EU-topmødet.
Men de 19 eurolande fortsætter søndag eftermiddag deres møde med forhandlinger om en løsning, der skal forhindre en græsk statsbankerot og en farvel til euroen.
Men Grækenland må betale en højere pris end planlagt for at få en aftale.
Det vurderer professor Marlene Wind, fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.
- Umiddelbart tror jeg, at man forhandler videre, indtil der er en løsning, som jeg tror kommer. Alle eurolande kan ikke nødvendigvis stemme for, men det kræver kun 85 procent støtte, siger Marlene Wind med en "meget forsigtig fortolkning".
- Så Finland kunne for eksempel sige, at de ikke kan stemme for.
Den finske finansminister Alexander Subb har sagt, at hans politiske mandat forbyder at give grækerne flere penge. Det forlyder, at Tyskland vil lukke Grækenland ud af euroen i fem år. Eurolandene vil stille skrappere krav til grækerne, mener Marlene Wind.
- Hvis man lander en aftale, så bliver sparekrav og forslag hårdere end for en uge siden. Man har spildt en uge med en folkeafstemning, som har vist sig ligegyldig og overflødig, fordi grækerne vil have en aftale, siger hun.
- Det har været en ret dyr fornøjelse for de græske vælgere at tage en folkeafstemning. Jeg tvivler på, at der ligger et klart løfte fra eurolandene om gældseftergivelse.
Selv om den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis gik af før topmødet, har han og premierminister Alexis Tsipras kastet tilliden fra de 18 andre eurolande overbord, mener Marlene Wind.
- Situationen er kraftig forværret under (det græske regeringsparti) Syriza, fordi der ikke er sket noget. Dermed er hele økonomien blevet kraftigt svækket. Omkring nytår var der en smule tegn på opsving, siger hun.
Grækerne skal grave dybt med meget senere pension, et effektivt skattesystem og et opgør med klientstaten, hvis de vil ud af krisen, mener Marlene Wind.
/ritzau/