Siden Akuttelefonen 1813 blev indført i Region Hovedstaden i 2013, er der sket et markant fald på 84 procent i antallet af vagtlæge-besøg hos patienter.
Det viser en ny kortlægning fra VIVE - Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som sammenligner Akuttelefonen 1813 og vagtlægeordningerne i landets fire andre regioner.
Nærmere bestemt er man i hovedstaden gået fra 45 vagtlæge-besøg i 2013 pr. 1.000 borgere til kun 7 pr. 1.000 borgere i 2016 (Se grafik).
Hos Praktiserende Lægers Organisation siger formand Christian Freitag til Avisen.dk:
- Tallene viser, at 1813 ikke vil prioritere sygebesøg særlig højt. I andre regioner vurderer man, at hjemmebesøg er nødvendigt i langt højere grad. Det virker tydeligt som et dårligere tilbud, sundhedsvæsenet giver til borgere i Region Hovedstaden.
Surt at skulle ud med lungebetændelse
Sammenligner man antallet af sygebesøg i Region Hovedstaden med de andre regioner, er forskellen i vagtlægebesøg tydelig.
- Ifølge den nye kortlægning er sygebesøgene i de øvrige regioner faldet med mellem 4 og 25 procent i den periode fra 2009 til 2016, som man har målt på.
- I samme tidsrum har Region Hovedstaden et fald på 88 procent, hvoraf de 84 procent altså er fra perioden, efter at Akuttelefonen 1813 blev indført i Københavns-området i 2013.
Tallet er så markant, at det kalder på en kulegravning.
Christian Freitag mener, at det ofte vil være at foretrække for de borgere, der ringer til Akuttelefonen 1813, at få lægen hjem på besøg.
- Det er indlysende, at hvis lægen kan håndtere symptomer hjemme hos borgeren, undgår man belastningen ved som syg at skulle ud og transporteres og derefter risikere mange timers ventetid på et sygehus. Det tror jeg, enhver, der ligger hjemme med lungebetændelse, vil være enig i, siger Christian Freitag.
Kan du huske Hans, der døde efter 1813-svigt?
Hos organisationen Danske Patienter mener man, at faldet i Region Hovedstadens sygebesøg kræver en yderligere granskning.
- Tallet er så markant, at det kalder på en kulegravning. Der er ikke kigget bagom det, så det er ikke afdækket, om der er en sammenhæng med de dybt ulykkelige hændelser, der har været i forbindelse med 1813, siger Annette Wandel, der er vicedirektør i Danske Patienter, til Avisen.dk.
Annette Wandel hentyder her blandt andet til sagen om den 17-årige Hans Graham Petersen, der i 2017 døde af meningitis. Det skete, efter at Akuttelefonen 1813 havde valgt ikke at sende en ambulance, selvom han sagde, at han havde stærke smerter og blå mærker på huden.
Akuttelefonens råd til Hans Graham Petersen lød, at han selv skulle tage på hospitalet. Her døde han af hjertestop kort efter ankomsten.
Jeg er ikke enig i, at der mangler en kulegravning af 1813. Vi foretager en løbende kvalitetssikring.
Den tragiske sag med Hans Graham Petersen var én i en række af alvorlige, såkaldte utilsigtede hændelser, som er indberettet for Akuttelefonen, og som i 2017 fremstod langt højere for Akuttelefonen end for lægevagterne i de andre regioner.
Region: Færre hjemmebesøg er intet problem
Sophie Hæstorp Andersen (S), der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden, siger til Avisen.dk:
- Jeg er ikke enig i, at der mangler en kulegravning af 1813. Vi foretager en løbende kvalitetssikring, hvor vi systematisk følger op på alvorlige, utilsigtede hændelser.
- Det gjorde vi også efter de ulykkelige meningitis-dødsfald, hvor vi gennemgik områder på baggrund af sagerne i samarbejde med blandt andre de pårørende og eksperter udefra.
Sophie Hæstorp Andersen afviser, at der skulle være en årsags-sammenhæng mellem manglende hjemmebesøg og utilsigtede hændelser:
- Der er foreløbig ikke noget, der tyder på, at manglende hjemmebesøg skulle betyde, at der sker alvorlige hændelser. Vi sørger netop for, at patienterne kommer ud til undersøgelser i akutmodtagelsen fremfor at skulle vente måske i flere timer på at få besøg af en læge, som kun kan udføre begrænset undersøgelse og behandling i hjemmet, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Læs længere artikel om emnet her
Christian Freitag fra Praktiserende Lægers Organisation medgiver, at det kan være en bedre service for nogle borgere at komme en tur på hospitalet. Det er bare ikke altid nødvendigt, mener han.
- Man kan sige, at lægen generelt har dårligere arbejdsvilkår i private hjem, fordi en del undersøgelses- og behandlingsmuligheder ikke er til stede.
- Men vi får flere og flere muligheder for at lave relevante undersøgelser i borgernes hjem, og vi kan se i de andre regioner, at langt de fleste sygebesøg kan afsluttes i hjemmet, så man undgår indlæggelser, siger Christian Freitag.
VIVE's nye kortlægning af vagtlægeordninger og Akuttelefonen 1813 er bestilt af Danske Regioner samt Sundheds- og Ældreministeriet.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).