Klokken ni starter andendagen af retssagen mod den såkaldte Esbjergmand - der er tiltalt for adskillige overgreb mod helt unge piger.
I retten vil pigernes videoafhøringer blive vist, men det kommer sandsynligvis til at foregå bag lukkede døre, fortæller JyskeVestkystens udsendte, Ronja Ryde.
"Det er kun anklager og selve manden, som har adgang til at høre de her optagelser, fordi det er børnene, og det er meget følsomt. Det er sandsynligvis også meget barskt, fordi børnene får oprevet meget af deres fortid med den her mand," siger hun til Newspaq.
Den 40-årige mand fra Esbjerg er tiltalt for at have forgrebet sig på ni børn i en periode på 23 år. Et af børnene er mandens egen datter. Manden blev anholdt den 4. oktober 2010. Sagen begyndte ved retten i Esbjerg den 25. oktober. Og der forventes at dommen falder den 17. november.
Tøndersagen, Brønderslevsagen, og Esbjergsagen har det tilfælles, at der i alle tre sager var/er tiltalt en 40-årig mand, familierne fungerede særdeles dårligt og kommunen har i alle tre tilfælde haft svært ved at opdage misbruget af børnene.