Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen se på, hvordan lovgivningen kan ændres, så der ikke opkræves urimelige priser for Betalingsservice.
Dermed reagerer han på den rapport, der udkom tirsdag, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderer, at Nets tjener rigtig gode pengene på Betalingsservice.
Måske endda alt for gode, når man tager i betragtningen, at der er monopol på området.
- Stigende indtjening, flere transaktioner og en betydelig markedsposition sammenholdt med et manglende fald i priserne indikerer, at markedet ikke fungerer optimalt. Det vil derfor være naturligt at overveje, om der er behov for regulering, skriver han i en kommentar til Ritzau.
Henrik Sass Larsen har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at se på, hvordan lovgivningen kan ændres, så der "ikke opkræves urimelige priser og avancer på Betalingsservice.
Han henviser til betalingskortområdet, hvor man allerede har indført love, der løbende sørger for, at priserne tilpasses omkostningsniveauet.
- Det kan være, at det giver mening at lade de samme regler gælde for Betalingsservice som for betalingskort, skriver ministeren, som dog vil have undersøgt fordele og ulemper ved en sådan løsning først.
/ritzau/