Der har været meget snak på nettets sladderspalter om Jennifer Anistons næseoperation. Debatten går på, om det var en nødvendig operation af helbredsmæssige årsager, eller om det var en skønhedsoperation, som alle, undtagen næsens ejerkvinde, påstår.
Men nu ser det ud som om, at hun helt af sig selv har fået opmærksomheden drejet væk fra næsen. Hun er nemlig blevet set med én eller to nye mænd, skriver Thebosh.com.
Først blev hun set med skuespilleren Keanu Reeves, der hemmeligt kom på besøg en aften i Anistons hjem.
Kort efter blev hun set kysse en mørk-håret uidentificeret mand til en Sting koncert i Los Angeles.
Om det var den 42-årige Keanu, der var med til Sting koncert, eller om det var en helt anden, der kyssede den 38-årige single-pige Aniston, vides endnu ikke.
Aniston er ikke den eneste stjerne fra tv-serien ’Friends’, der dater 90’er idoler i øjeblikket. Forleden kom det således frem, at Matthew Perry er begyndt at kysse på Meg Ryan.