Mens regeringens 2020-planer er forbeholdt en eksklusiv skare, er alle partier inviteret til de budgetlovsforhandlinger, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i dag er vært for.

Men hvor 2020-forhandlinger stadig kører trods uenigheder, spår politisk kommentator Hans Engell ikke budgetloven nogen stor fremtid.

"Den har ingen gang på jord," siger han.

Dansk Folkeparti har nemlig allerede udvist stor skepsis overfor aftalen, og oppositionen har ifølge Engell ingen interesse i at give regeringen en håndsrækning.

Budgetloven skal sikre, at kommunerne overholder deres budget, og det behov er alle partier sådan set enige om, påpeger Hans Engell.

"Men at lave en direkte lov er efter min mening meget sovjetisk," siger han.

Han mener det er urealistisk at lave en fire- eller femårsplan for, hvordan kommunernes budgetter skal forme sig.

"Det kan man jo ikke, for et dynamisk samfund er hele tiden underkastet store forandringer," siger han.

Men hvorfor indkalder regeringen så i det hele taget Folketingets partier til en forhandling om en sådan lov? Det skyldes Konservativt pres, mener Hans Engell.

"De vil signalere, at de er sparehøgene over dem alle. Og det spiller selvfølgelig også en stor rolle, at hvis deres planer om at sænke skatterne med 30 millioner realistiske, så skal de også vise, at de er i stand til at styre de offentlige udgifter," siger han.

Hvis den tidligere konservative minister får ret i sin spådom om at budgetloven falder til jorden med et brag, bliver det et prestigetab for regeringen. Men det bliver ikke fatalt, vurderer han.

"Hvis 2020-aftalen går på gulvet, så er han nødt til at tage valg. At budgetloven går på gulvet betyder ikke så meget. Jeg tror ikke, det er noget Venstre vil sætte livet ind på."

Dansk Folkeparti skal til sin anden 2020-forhandling med finansministeren i dag. I eftermiddag går alle partierne så til forhandlingsbordet om budgetloven.

Udover 2020-planen og budgetloven skal regeringen indenfor den nærmeste fremtid have fastlagt vækstpakken, der er en pose blandede, politiske bolcher af udlændingepolitik, optjeningsprincipper, retskrav og så videre.