”Vi tager en lille klump af en menneskelort, putter den i en kop vand og spørger de forsamlede folk fra landsbyen, om der er nogen, der har lyst til at drikke det. Det er der naturligvis ingen, der har. Så stiller vi koppen med noget mad ved siden af. Nu kan landsbyboerne selv se, hvordan de samme fluer flyver fra den ene til den anden.”

Dette er en af de metoder, som Souleymane Atawaten bruger for at få folk i det fattige afrikanske land Niger til at forstå, hvor vigtigt det er at holde op med at besørge i det fri.

Han arbejder for organisationen Plan Niger, og der er nok at tage fat på. Kun 2 procent af Nigers knap 16 millioner har toiletter.

På verdensplan har en milliard mennesker ikke adgang til et toilet og skider i det fri året rundt.

Det anslås, at diarre, som oftes skyldes dårlig hygiejne og beskidt vand, hvert år dræber 1.1 millioner mennsker over 5 år og halvanden million børn under 5 år.

Alle føler afsky

Den klare og konkrete snak virker.

”De forstår hurtigt, at der er en sammenhæng mellem deres afføring og sygdomme,” fortæller Atawaten i et interview med nyhedstjenesten IRIN.

Alle føler afsky ved praktisk talt at spise hinandens afføring, og meget hurtigt bliver de enig om at gøre noget ved det.

”De indser, at de alle har et ansvar og insisterer på at bygge og bruge toiletter,” siger Atawaten.

Det handler om at ændre en social norm. Før var normen at besørge i det fri, men det kan hurtigt ændre sig.

Landsbyboerne står selv for at bygge latrinerne af lokale materialer, som for eksempel genbrugte dæk, metal og træ. Det er også vigtigt, at de lærer at rense og vedligeholde latrinerne, for ellers er vi lige vidt, siger Atawaten.  

Ikke samme toilet som svigermor

Atawaten fortæller, at det interessante er, at landsbyboerne ofte er  overbeviste om, at det er mest hygiejnisk at besørge i det fri, fordi afføringen blev spredt.

Desuden er der sociale tabuer at gøre op med. For eksempel at det er respektløst at bruge det samme toilet som svigermor eller besørge, når man er i nærheden af familiemedlemmer.

Plan Niger er en ud af mange organsiationer, der arbejder sammen med UNICEF og nationale myndigheder for at få landsbyboerne til selv at tage ansvar for at lave sanitet.

I Niger er projektet lige startet, mens Sierra Leone, et andet vestafrikansk land, allerede startede i 2007. Her er landsby nr. 1000, hvor folk ikke længere skider i det fri, netop blevet kåret.

Resultaterne er ikke til at tage fejl af. Antallet af diarre falder så snart, der bliver bygget latriner.

Toilet som statussymbol

Jack Sim fra Singapore har en anden plan. Han er en af verdens førende aktivister indenfor promotion af toiletter og arbejder på at gøre toilettet til et statussymbol, på samme måde som en mobiltelefonen er det i dag.

Vi skal gøre toiletter sexy. De skal være symboler på det gode liv, siger Jack Sim.

"Jalousi og markedet er universelle. Den største motivation er, at der ikke bliver set ned på en i ens omgangskreds...Hvis folk i Indien kan købe 20 millioner mobiltelefoner, kan de også købe 20 millioner toiletter," tilføjer han.

Ifølge UNICEF, lever 638 millioner mennesker ud af Indiens befolkning på 1.1 milliard uden toiletter, og flere husholdninger har TV og mobiltelefoner end anstændige toiletforhold.

Toilet til 118 kr.

”Derfor er det vigtigt, at det er den private sektor, der kommer på banen og skaber et marked for toiletter,” siger Sim.

“Hjælpeorganisationer har gode intentioner, men de er ikke nær så effektive, når det kommer til at lave forretning".

Hvad kan de private virksomheder tilbyde? I Cambodja, for eksempel, har lokale entreprenører lavet et træk og slip toilet for 118 kr.

Jack Sim stiftede World Toilet Organization (WTO) i 2001 og har siden certificeret 500 studerende i urban toilet rensing, organiseret konferencer samt taget initiativ til Verdens Toilet Dag, som fejres  den 19. november hvert år.