På et tidspunkt, hvor ti millioner mennesker frygter hungersnød ved Afrikas Horn, er der alligevel gode nyheder omkring fattigdom.
Antallet af fattige i verden er nemlig endelig faldende, viser en ny FN-rapport. Det skriver Berlingske.
FN's Generalsekretær Ban Ki-moon siger, at de nye flotte tal ikke må føre til, at man begynder at slække på indsatsen.
"Vi har stadig lang vej at gå for at styrke kvinder og beskytte de mest sårbare (..) Fra nu til 2015 skal vi sikre, at vores løfter bliver overholdt," skriver han i rapportens forord.
Status viser, at de fattige landes købekraft er stigende. Kina og Indien har alene et fremskridt på 875 millioner mennesker, der er røget over fattigdomsgrænsen.
Og også Afrika er i bedring, blandt andet dør det fire millioner færre børn årligt nu end i 1996, og i syden er antallet af skolebørn steget med 18 procentpoint. Mæslingedød er dertil faldet med en fjerdedel.
Kilde: Berlingske