Så bliver der endnu en chance for at opleve Caroline Hendersons fortolkninger af sange fra jazz, soul og poppens verden live.
Søndag den 4. februar klokken 20.30 spiller hun nemlig ekstra koncert på Copenhagen Jazzhouse. Ifølge spillestedet skyldes sangerindens store succes med at tiltrække publikum til sine koncerter, ’hendes stærke og helt overvældende scenefremtræden. Hun kan som få indtage en scene og få alle tilstedeværende til at føle sig i godt selskab’. Så nu er der altså en ekstra koncert i vente.
Med på scenen vil være Nikolaj Hess på klaver, Jonas Berg på keyboard med mere, AC på bas og Mikkel Hess på trommer.