En lille mistanke.
Sådan lyder erkendelsen fra den thailandsk fødte kone til en 40-årig mand fra Esbjerg, som nu er tiltalt for i 23 år at have haft samleje med flere børn under tvang.
Det skriver eb.dk.
Et af børnene var parrets datter, som manden havde ansvaret for, da ekskonen sad i fængsel. Fængselsstraffen skyldes, at konen under et skænderi satte en kniv i skulderen på den tiltalte.
"Da jeg blev løsladt fik jeg en lille mistanke, fordi min datter blev ked af det, hver gang jeg kyssede hendes far," siger den 39-årige ekskone til eb.dk.
Psykolog fra Red Barnet vurderer på baggrund af anklageskriftet, at den tiltalte er sadist, fordi han finder nydelse ved børnenes smerte. Manden er samlet tiltalt for 28 forhold, hvor et af dem er besiddelse af børneporno.
"En dag kom jeg ind i stuen, og der sad han foran computeren med et fotografi af en voksen mand og en lille pige, som suttede på manden. Jeg blev rasende. Men han sagde, at det var nogle billeder, som hele tiden poppede op, og at han forsøgte at slette dem," siger ekskonen.
Det fik dog ikke konen til at kæde billederne sammen med hendes egen datters forhold til faren.
"Jeg sagde tit til min datter, at hun skulle passe på sig selv. Jeg fortalte hende om mænd og drenge. Men jeg tænkte aldrig på, at hun i flere år blev sexmisbrugt af sin far," fortæller hun.
Kvinden var gift med manden i 13 år.
Kilde: eb.dk