En smule overraskende har Helle Thorning-Schmidt valgt at gøre Socialdemokraternes næstformand Nick Hækkerup til landets nye forsvarsminister.
De fleste iagttagere havde forudset, at han ville blive minister, men kommatetorkoret samt rygterne på Christiansborg havde sent ham en tur i Skatteministeriet. Men sådan blev det altså så ikke.
Den nye forsvarsminister er dog ikke helt ubekendt med forsvaret.
I sin ungdom var han værnepligtig i ni måneder på Søværnets Ekserserskole Auderød.
Senere havde han som borgmester i Hillerød stor kontakt med Beredskabstjenesten kasserne i byen. Blandt andet spillede han en nøglerolle, da beredskabscentret i 2002 blev lukket.
Nick Hækkerup har i sin tid på Christiansborg dog ikke beskæftiget sig med forsvarsstof.
Blandt de største opgaver for socialdemokraten bliver at færdiggøre indsatsen i Libyen, trække tropperne sikkert hjem fra Afghanistan samt afskaffe værnepligten.
Klokken 14 overtager Nick Hækkerup endeligt ansvaret og hjørnekontoret fra Gitte Lillelund Beck i Forsvarsministeriet.