Eddie Murphy undlod at møde op til den engelske premiere på musicalfilmen ’Dreamgirls.
Årsagen har næppe været dårlige nerver, for han fik for nylig en Golden Globe for sin rolle i filmen, der løseligt baserer sig på historien om The Supremes.
En kilde fortæller New York Daily News, at grunden til, at Eddie Murphy blev hjemme den aften, var hans drabelige brud med eks-kæresten Mel B., også kendt som Scary Spice fra Spice Girls.
Den rapkæftede komiker havde simpelthen ikke lyst til at se Mel B.’s fans i øjnene.
Det er måske meget forståeligt, for han droppede sin gravide kæreste live i et hollandsk talkshow for derefter at sætte spørgsmålstegn ved, om han var faderen til hendes ufødte barn.
Murphys agent benægter og fortæller, at Eddie Murphy i stedet for at komme til premieren på ’Dreamgirls’, var travlt optaget med sin næste film.