Det er blevet markant dyrere at omlægge sit realkreditlån de seneste år.
Mens man for et par år siden kun skulle af med 11.000 kr. til realkreditinstituttet skal man nu slippe hele 19.000 kr.
Det svarer til en stigning på 70 procent, viser en beregning, som BRFkredit har lavet for Søndagsavisen.
Udover de 19.000 kr. skal man betale en afgift til staten på 1.400 kr. Så den samlede regning kommer over 20.000 kr.
Mikkel Høegh, seniorøkonom i BRFkredit, lægger ikke skjul på, at realkreditinstitutterne tjener penge, hver gang et lån bliver konverteret.
Men det er ikke motivet for de hyppige anbefalinger om at lægge lån om, forsikrer han.
I Forbrugerrådet mener cheføkonom Carsten Holdum, at boligejerne betaler prisen for realkredittens store underskud på erhvervskunder.