Bob Dylan er ikke nogen vårhare længere, men han kan stadig give den ganske musikscene baghjul, i hvert fald hvis man skal tro det berømte amerikanske musikmagasin Rolling Stone. Den hæse sangers seneste udspil ?Modern Times? har høstet roser overalt og er nu blevet udråbt som årets album af skribenterne på det indflydelsesrige blad. Det er ikke første gang, at Bob Dylan lægger sig i spidsen af sådanne lister. Ældre plader fra hans hånd som ?Blonde On Blonde? og ?Highway 61 Revisited? er ofte nummer et, når det 20. århundredes bedste plader skal opgøres.
Andre stjerner, der har scoret højt på Rolling Stones? liste, er blandt andre Red Hot Chili Peppers og Sonic Youth.