Eftersøgningen efter den seksårig dansk pige, der savnes efter en kæntringsulykke i en elv i det sydlige Norge fortsætter i dag. Og arbejdet er blevet en smule lettere, da vandstanden i elven er faldet 70 cm.
Dykkere fandt mandag formiddag hendes far død på fem meter dybt vand. Og tiden taler ikke til fordel for den lille pige, siger Håvard Kalvåg fra politiet i Telemark.
"Vi fortsætter at lede efter den savnede pige, men vi tror ikke på, at vi kan finde hende i live," siger politiadvokaten til Newspaq.
Familien, der til daglig bor i Vanløse nær København, var på ferie i Norge, da far og datter kæntrede i en robåd. Moderen og en treårig lillesøster var ikke med på sejlturen.
Resten af familien befinder sig stadig i Telemarken, hvor også den forsvundne piges mormor opholder sig.
Kæntringsulykken skete søndag eftermiddag i Sønnlandsvatnet, der er en sø med flere tilstødende elve. Strømmen i Skogsåi-elven var meget kraftig på grund af ekstra meget vand i den.
I går deltog fem dykkere i eftersøgningen efter far og datter.