Efter flere måneders uro og snak om konkurs og regnskaber, håber DSB nu på ro i lejren.
I hvert fald ansætter selskabet nu den 43-årige Christian Roslev som adm. direktør. Og ny økonomidirektør bliver den 45-årige Jacob Kjær, der kommer fra TDC Business Nordic.
Det skriver business.dk.
Christian Roslev har tidligere arbejdet i Finansministeriet, Københavns Kommune, KMD og rådgivningsvirksomheden COWI.
De to ansættelser sker efter flere måneders uro og massiv kritik af De Danske Statsbaner.
Den 17. marts blev Søren Eriksen fyret som adm. direktør for selskabet. Det var på grund af problemerne hos DSBFirst.
Ligeledes trak DSB's bestyrelsesformand, Mogens Granborg, sig.
De nye ansættelser kommer også få dage efter, at DSBFirst, DSB's datterselskab, netop undgik konkurs.
Det skete efter flere ugers lange forhandlinger mellem DSB og de svenske trafikmyndigheder, Öresundståg, som kom frem til en fælles løsning. DSBFirst vil nemlig stoppe med at køre tog i Sverige.
Kilde: Business.dk