Bangladesh forbød plastikposer i 2002. Men forbuddet virker ikke. Landet vader i poserne, der stopper kloaker og medfører dødbringende oversvømmelser og forurening.
Da Bangladesh i 2002 forbød at producere og bruge plastikposer, var landet ved at drukne i dem.
Miljøorganisationer anslog dengang, at mere end 9 millioner plastikposer hver dag blev smidt ud i hovedstaden Dhaka. Milliarder af poser flød i afløb, floder og landsbyer og det forurenede.
I dag, ni år efter, er situationen stort set den samme.
”Vi kan ikke se nogen effekt af forbuddet,” siger Abu Naser Khan, der er formand for en lokal miljøorganisation, Save the Environmental Movement, til Irin nyhedsbureau.
”Politifolk lader folk gå med deres plastikposer uden bøde, eller de tager imod bestikkelse for ikke at give bøde,” fortsætter Khan.
Enorm bøde
Det kan koste helt op til 382 kr. i bøde og 6 års fængsel for at bruge plastikposer. Det er en hård straf i et land, hvor 80 procent af befolkningen lever for under 11 kroner om dagen.
I starten lavede regeringen og miljøgrupper kampagner for at få folk i Bangladesh til at ændre vaner. Ideen var, at man skulle gå tilbage til en mulepose af stof, som blev brugt inden plastikbæreposen blev indført i landet i 70'erne.
Men som fiskehandler Sahabuddin Ahmed siger på markedet i Dhaka, er det nemmere at pakke fisk ind i en plastikpose end i et net eller en papirspose.
Desuden er det billigere. En mulepose koster det samme som ti plastikposer. Ahmed har derfor et forråd af plastikposer gemt bag sig.
Forbud varede et års tid
"Forbuddet virkede i mindst et år. Men så blev situationen som før, og plastikposer oversvømmede markedet, fordi forbuddet ikke blev håndhævet,” siger Hossain Shahriar. Han er generalsekretær i miljøorganisationen ESDO, som har kæmpet for at regeringen til at lave forbuddet.
I Bangladeshs Miljøministeriet forklarer generaldirektør Monowar Islam, at de gør, hvad de kan. "Det er en lille afdeling og plastikposer er ikke vores eneste problem. Vi er nødt til at arbejde på mange andre miljøspørgsmål,"sagde han.
Lokale miljøfolk anslår, at 10-15 procent af plastikposerne lander i affaldsposer, mens resten ender i rendestenen og kloaker. Det er farligt i et af verdens mest lavtliggende lande, der jævnligt rammes af alvorlige oversvømmelser.
Oversvømmelser forværres
De enorme mængder af plastikposer forværrede to af landets værste oversvømmelser i 1989 og 1998, siger miljøfolk og byplanlæggere. Millioner af folk blev hjemløse, tusinder døde og hovedstaden Dhaka stod 2 meter under vand.
"Dhaka er en uplanlagt by og afløbssystemet virker ikke optimalt. Da plast ikke er biologisk nedbrydeligt, skaber det problemer i afløbssystemet,” forklarer Hossain Shahriar.
Et andet problem er, at polythylen, som plastikposer er lavet af, går ind i jordens kredsløb og ødelægger jordens frugtbarhed.
Mange folk på lidt plads
Det er en alvorlig trussel. Bangladesh mister 1 procent landbrugsjord hvert år på grund af uregelmæssig nedbør og dårlige jordforhold, så hvert et stykke jord er vigtigt. Især når man skal brødføde et af verdens mest befolkede lande.
Bangladeshs 164 millioner indbyggere er stuvet sammen på et areal, der kun er 3,5 gange større end Danmark.
Bangladesh forbød plastikposer i 2002. Men forbuddet virker ikke. Landet vader i poserne, der stopper kloaker og medfører dødbringende oversvømmelser og forurening.
Da Bangladesh i 2002 forbød at bruge og sælge plastikposer, var landet ved at drukne i dem.
Miljøorganisationer anslog dengang, at mere end 9 millioner plastikposer hver dag blev smidt ud i hovedstaden Dhaka. Milliarder af poser lød i afløb, floder og landsbyer og det forurenede.
I dag, ni år efter, er situationen stort set den samme.
”Vi kan ikke se nogen effekt af forbuddet,” siger Abu Naser Khan, der er formand for en lokal miljøorganisation, Save the Environmental Movement, til Irin nyhedsbureau. ”Politifolk lader folk gå med deres plastikposer uden bøde, eller de tager imod bestikkelse for ikke at give bøde,” fortsætter Khan.
Enorm bøde
Det kan koste helt op til 382 kr. i bøde og 6 års fængsel for at bruge plastikposer. Det er en hård straf i et land, hvor 80 procent af befolkningen lever for under 11 kroner om dagen.
I starten lavede regeringen og miljøgrupper kampagner for at få folk i Bangladesh til at ændre vaner. Ideen var, at man skulle gå tilbage til en mulepose af stof, som blev brugt inden plastikposen blev indført i landet i 70'erne.
Men som fiskehandler Sahabuddin Ahmed siger på markedet i Dhaka, er det nemmere at pakke fisk ind i en plastikpose end i et net eller en papirspose. Desuden er det billigere. En mulepose koster det samme som ti plastikposer. Ahmed har derfor et forråd af plastikposer gemt bag sig.
Forbud varede et års tid
"Forbuddet virkede i mindst et år. Men så blev situationen som før, og plastikposer oversvømmede markedet, fordi forbuddet ikke blev håndhævet,” siger Hossain Shahriar. Han er generalsekretær i miljøorganisationen ESDO, som har kæmpet for at regeringen til at lave forbuddet.
I Bangladeshs Miljøministeriet forklarer generaldirektør Monowar Islam, at de gør, hvad de kan. "Det er en lille afdeling og plasticposer er ikke vores eneste problem. Vi er nødt til at arbejde på mange andre miljøspørgsmål,"sagde han.
Lokale miljøfolk anslår, at 10-15 procent af plastikposerne lander i affaldsposer mens resten ender i rendestenen og kloaker. Det er farligt i et af verdens mest lavtliggende lande, der jævnligt rammes af alvorlige oversvømmelser.
Oversvømmelser forværres
De enorme mængder af plastikposer forværrede to af landets værste oversvømmelser i 1989 og 1998, siger miljøfolk og byplanlæggere. Millioner af folk blev hjemløse, tusinder døde og hovedstaden Dhaka stod 2 meter under vand.
"Dhaka er en uplanlagt by og afløbssystemet virker ikke optimalt. Da plast er ikke biologisk nedbrydeligt, skaber det problemer i afløbssystemet,” forklarer Hossain Shahriar. Et andet problem er, at polythylen, som plastikposer er lavet af, går ind i jordens kredsløb og ødelægger jordens frugtbarhed.
Det er en alvorlig trussel. Bangladesh mister 1 procent landbrugsjord hvert år på grund af uregelmæssig nedbør og dårlige jordforhold, så hvert et stykke jord er vigtigt. Især når man skal brødføde et af verdens mest befolkede lande.
Bangladeshs 164 millioner indbyggere er stuvet sammen på et areal, der kun er 3,5 gange større end Danmark.