Hvis ingen andre vil låne dig penge kan du altid købe mobiltelefoner på afbetaling og sælge dem videre med det samme.
Det var en fed forretning for 19-årige Johannes Andersen, der i løbet af én måned tjente 50.000 kroner på at købe og sælge 12 iPhones.
I dag skylder han teleselskaberne 70.000 kroner - for han brugte pengene og betalte ikke sine regninger.
Dansk Folkepartis forbrugerordfører Mette Hjermind Dencker mener, man kan hjælpe unge som Johannes Nielsen ved at prioritere selvangivelser og husholdningsbudgetter højere end tredjegradsligninger i folkeskolen.
- Der er alt for lidt fokus på de ting, vi kommer ud for i vores voksenliv, siger hun til Newspaq
Socialdemokraternes forbrugerordfører Mette Reissmann, også kendt fra tv-programmet Luksusfælden, mener, det er Johannes Nielsens egen fortjeneste, at han har bragt sig i den uheldige situation.
- Nogle mennesker forsøger med al magt at omgå reglerne, siger hun og mener lige som Mette Hjermind Dencker ikke, man kan lovgive sig ud af alting.
I forbrugerrådet er de rystede over lånefidusen og advarer andre unge om at gøre som Johannes Nielsen.