Det er højsæson for filmpriser i hele verden. Således også i Danmark, hvor vi for nyligt fik årets nominerede til Bodil-prisen at vide. Nu er turen kommet til årets Robert-uddeling, der bliver uddelt af Det Danske Filmakademi.
Ligesom Bodil-komitteen, der består af de danske dagblades filmskritikere, kunne Filmakademiet rigtig godt lide Niels Arden Oplevs film Drømmen om en 13-årig drengs opgør med en tyrraniserende skoleinspektør. Filmakademiet var så glade for filmen, at de kastede 16 nomineringer efter den, hvilket nærmest er en nominering i alle de kategorier, den kan blive nomineret i. Om Drømmen så kan stå distancen er til diskussion, da den er oppe mod så stærke film som Susanne Biers Efter Brylluppet og den anmelderoste En Soap .
Uddelingen sker den 4. februar i DR-Byen, hvor det også vil vise sig, hvem der vinder årets publikumpris.
Alle kan stemme på publikumsprisen. Man skal bare gå ind på byenkalder.dk og afgiv sin stemme på én af 20 danske film.